Marskshoppen 3

Glant nyt!

Vi har spændende nyheder at dele! Efter nogle år, hvor Marskshoppen har været i gode hænder hos Stalden Ved Diget, har vi nu fået vores hjertesbarn tilbage. Det betyder, at vi igen kan bringe jer autentiske sønderjyske plakater og holde traditionen for sønderjysk kultur og sprog i live – lige fra hjertet af Sønderjylland.

En kærlighed til Sønderjylland og en idé født af hjemve

Marskshoppen blev til i 2015, da vi, Simon og Maia, flyttede fra vores sønderjyske rødder til Odense. Simon kommer fra Ballum og Maia fra Kegnæs, og vi fandt hurtigt ud af, at der var noget, vi savnede – vores hjem, dialekten og de sønderjyske udtryk, som vi var vokset op med.

Med Simons grafiske evner og vores fælles passion for sønderjysk kultur besluttede vi os for at skabe noget, der kunne bringe lidt af Sønderjylland ind i vores (og andres) hverdag. Sådan blev Marskshoppen født – med et mål om at skabe plakater, der afspejler Sønderjyllands sjæl og dialekt, og som kunne give både grin og nostalgi til alle med en forkærlighed for Sønderjylland.

ezgif.com optimize

Marskshoppen vender hjem – og vi glæder os til fremtiden

Da vi fik mulighed for at overtage Marskshoppen igen, var der ingen tvivl: Vi måtte sige ja! Det føles som at få en del af os selv tilbage, og vi glæder os til at bygge videre på det, vi startede i 2015. Vi er i fuld gang med nye idéer og designs, og vi ser frem til at dele endnu flere sjove og charmerende sønderjyske udtryk med jer alle.

Som noget nyt har vi også samlet alle vores yndlingsord i en sønderjysk ordbog, som nu er tilgængelig på hjemmesiden. Her kan du dykke ned i dialekten og måske finde nye favoritter blandt de sønderjyske vendinger. Og hvis du selv ligger inde med et godt ord, som vi mangler, hører vi meget gerne fra dig!

Tak til alle jer, der støtter os

Vi vil gerne sige et kæmpe tak til alle jer, der har fulgt Marskshoppens rejse og støttet os undervejs. Vi ved, at vi ikke er de eneste, der har en forkærlighed for Sønderjylland, og det er jeres støtte, der gør det muligt for os at fortsætte med at dele sønderjysk kultur.

Vi glæder os til at bringe Marskshoppen tilbage i en form, der er tro mod vores vision, og som fejrer alt det, vi elsker ved Sønderjylland. Fra sjove ord og udtryk til grafiske designs, der afspejler vores fælles kultur – vi er klar til at skrive det næste kapitel sammen med jer.

Mojn og mange sønderjyske hilsener,
Simon & Maia

Indkøbskurv
Scroll to Top