Den Sønderjyske Ordbog – Æ synneyjsk oeboch

Velkommen til en rejse gennem sprogets mangfoldighed i Sønderjylland. Ordbogen over den sønderjyske (vest)dialekt er en skattekiste fyldt med unikke ord og udtryk, som giver et levende indblik i områdets rige kultur og historie. Den sønderjyske dialekt er ikke bare en måde at tale på, men en del af den identitet, der binder generationer sammen i denne særlige del af Danmark.

Gennem denne ordbog får du mulighed for at dykke ned i det sprog, der bruges i Sønderjylland og omegn. Uanset om du er lokal, tilflytter eller blot nysgerrig, vil du opdage hvordan ordene i denne dialekt bringer historier og traditioner til live. Tag dig tid til at udforske, lære og værdsætte de særegne ord og vendinger, der gør den sønderjyske dialekt til noget helt specielt.

Klik dig igennem bogstaverne, og lad dig fascinere af den sproglige rigdom, som Sønderjylland har at byde på. God fornøjelse!

A – B – C – D – E – F – G – H – I – J – K – L – M – N – O – P – Q – R – S – T – U – V – X – Y – Z – Æ – Ø – Å

A

A´mjast: Rigtig meget træt
aggewas: Besvær
ajasket: Træt, udkørt
aje: Stryge forsigtigt, røre ved
alle: Aldrig
aller: Alvor
alligot: Alligevel
amdam: Stivelsesmiddel til at stive broderier, fx. af kartoffelmel eller sukkervand
Amjast: Udkørt
Ande: Andre
andet: Forager i mark, fx. “do ska hows å få æ andet mæ”
anderee: Oprevet
anstillinger: Forberedelse
Antastet: Anholdt
ardengaff: Loftgaff, loftslem
Arre: Ondskabsfuld
As og mas: Bøvler
Avele: Overstadig
Avisse: Aviser
awten: Aften
Awtenskoel: Aftenskole

B

ba`e sæ: Holde sig for grin
bae: Trillebør
baejwærels: Badeværelse
baf: Overrasket
baje: Lille barn
bajs: Lille barn
bakskul: Ising
balle æ hoej i moe: Slår hovedet imod
Ballepunch: Festdrik
bassel: Barsle. Hun lå i basselseng
basselpot: Barselgave
bastalinsblom: Pelargonia
bathoej: Skaldet
Batte: Forslår
Bavstol: Lænestol
Baws: Bukser
Beest: Løber (“Kjanke: Der kuh der beest fenn op, fenn need, mæ æ hael in de wæe”)
Begrajed: Begravet
bejer: Køkkenhave
bekkenøer: Småkager
Beks: Bøvl
bekse med: Bøvle med
beløwen: Levemand
Beskeen: Beskeden
Beslæng: Skillevæg af træ i stald, fx. ”swienbeslæng”
bi æ lidt: Vent lige
bild: Billede
bilder: Billeder
Biløs: Utålmodig
Bjest: Råmælk
Bjæert: Bjerget (“De er bjæert ållsaml” = De er reddet alle sammen)
bloes af: Brænde af
Blomme: Blomster
blomme tæ: En ko blommer tæ (yveret spændes lige før kælvning)
Blompot: Urtepotte
blyw: Bliv
Blæes: Blære
bløwn: Blevet
Boddel: Flaske
Boej: Boede
Boest: Børste
Bof: Uvenlig
bol: Bullen (fx. en bol finger)
bol: Sløv (fx. en bol kniv)
boll: Tyr
bomme: Bolsjer
boss: Landevejsstryger, vagabond
bosbum: Buksbom
Breede: Bredebro
brikker: Øjne
brokke: Små stykker (fx. muebrokke = murbrokker)
brokduels: Skrædderduelse (varm ret i pande med flæsk og pandesovs)
Bruen: Brun
bruhus: Bryggers (bruhusloft)
Brændæll: Brændenælde
brød: Rugbrød
Brødflov: Sulten
Brøesel: En stor karl, et ordentlig brød
Brøtooert: Brødtærte
Buddes: Mave
Buddeliv: Mave
Buend: Bonde
buld: Bold
Bunte: Broget
Buunti: Buntje (en del af Søndermarken, syd for Ballum)
By`e fal å: Falbyde, anbefale ved handel
byttel: Budding (fx. hvidkålsbyttel)
Bæerwost: Ost lavet af fåremælk
bælle: Skind, hud
bælle tæsk: Bank, lag tærsk
bæsling: Skillevæg mellem 2 køer
bøen: Bønner (fx. snitbøen = snitbønner)
bøen: Børn
Bøes: Vred, ond
Bøj: Indbydelse (“Tak for æ bøj” = Tak for indbydelsen)
bøjn: Budt
Bøss: Gevær
bøvle: Besværlig
Bøøker: Bødker
båring: Budding (fx. bjest båring)
Bås: Stald
Båsdør: Stalddør
Båsgol: Staldgulv

C

D

Daue: Morgenmad
dawt op: Opdagede
demat: Næsten en tønde land, ca. ½ hektar
Din hoes de render: Der er tabt en maske i nylonstrømperne
Dingenot: Ting
Do glade: Du milde
Dokte å: Behandle på
Dokte: Doktor, læge
Donnertael: Opsang
Donnerwedde: Uha, uha
dose: Svimmel
dosme: Udskældsord (din dosme)
drande: Går og spilder
Drawne: Drukne
Drau`nd: Druknede
drevle: Dryppe
drug: Forspist
drunde: Lille og tyk
drye: Rækker langt, drøj
dug: Tørklæde
Dut æt: Duede ikke
Dwalle: Kvalmende (den kaeg mæ olt dæ fløeskum æ dwalle)
Dyn: Dyb (dyn begrajed = dybt begravet)
dynne: Dyner
dækkel: Låg
dækken: Tæppe (fx. Hæestdækken = hestetæppe)
Dæ wo jo gal: Der er et problem
Dæ wæ grøe: Det er sikkert/sandt
døe: Dør
Dørns: Dagligstue
Då: Du
Då see lidt væssen ue: Du ser lidt træt ud

E

Effens: Bare lidt
ejsen: Eller
Elle: 11
En Steffen jævntyk: Fed eller tyk person
Enne: Ingen
Enne zweck: Ingen virkning
etter: Efter
Ewwer Å: Øver på
Ewwer: Forbi (Dæ æ ewwer mel wos = Det er forbi imellem os)

F

Faeklue: Karklud
Fadde: Fattig
Fakkeløjter: Ustabil person
Falle: Så nogenlunde
falme: Taber sig
farle: Farlig
Farre: Farve
Farrekrie: Farvekridt
Fatset: Fanget
Fedde: Nærig
Fenne: Mark
Fiddehombel: Lidt haltende
Fide`l: Slesk
Fie: Fire
Fiffeldøjfig: Går i kludder
Fillefut: Ikke fuldkomment (naue skie = hal kraaem)
Fimmel: Mærkelig (Han haj en lille fimmel = wo en mærk´le kaarl)
fissemand: “Høstkarl” (fugleskræmsel) eller en mand, der ikke rigtig du’r til noget
fister: Flirter
fjale: Genert
Fjooten: Fjorten
Fjæring i: Kvart i
Fjæring æwe: Kvart over
Flaeg: Flag (fx. æ dannebroegsflaeg)
Flannere: Griner
Flegg: Iris
flov: Sløj, uoplagt
flyverik: Livligt barn
foedrejen: Forkælet
foemæesmelme: Formiddagskaffe
Foestemoe: Jordemoder
Foestemoevej: “Jordemodervej”, vej fra Skast over Rejsby Hede til Hjerpsted
foestue: Forstue, entre
fombe: Svampet, blød (Æn goej kaeg ska wæ got fombe = En god kage skal være godt svampet)
forkeert weend: Tage fejl af verdenshjørner
Forliss: Enes
formæe: Formiddag
frahend: Den “fra hånden” værende trækhest i et hestespand (modsat næhend, der er “ved hånden”)
fram: Ud i stald eller lade
freede: Fredag
Fremme: Gæster
Fuel: Fugl
Fuel: Følte
Fumbe: Blød (Æ kaég den wo godt fumbe = lækker blød kage)
funktionerer: Fungerer
Fæe mæ æt: Træt
Fæe snut: Får skæld ud
Fæe: Færdig
Fæerhus: Færgekro
færre æ unnen: Lave middagsmad
føjel: Vaske (føjel æ gulw = vaske gulvet)
føjelstång: Gulvskrubber
Føjlstyk: Gulvklud
Følsdaw: Fødselsdag
Fågaft i: Bidt af
fåtaft: Fortabt

G

Gaf: Hul
Gaffelty: Kniv og gaffel
Gaft: Gabet
Galen tejt: “Du milde”
Galme: Bare (han er galme så tombe)
Gallehye: Galgehøj
Gallejats: Køre galejats, køre galt
Gasser: Hygger sig, hviler sig
Gek: Gik
Gemytle: Hyggelig
Gesvindt: Hurtig
gi`e we newwe: Kan lide
gi`e æt we newwe: Kan ikke lide, gider ikke
gist æt: Gad ikke
ginning: Hveps
girakke: Tusindfryd
Gist do lien: Kan du lide den?
Gjaffe: Gøer
Gjaw: Gave
Gjawe: Gaver
Glai: Glad
Glant: Muntert
glas: Vejrglas, barometer
glej: Generende sol (solen er glej = lavtgående sol, der generer)
glukker: Øjne
gnawpanne eller knawpanne: Tordenfluer
godt skawtet: Godt håndelag
Gol: Gulv
Golstyk: Gulvklud
Gradde: Beskidt
graen: Lille smule (lille graen = ganske lidt)
graestok: Termometer
Graffel: Tage på
Gramse: Langer ud efter
grande: Forening bestående af byens jordbesiddere
granne: Klog (man siger: en lille o granne æ bedr end en stoe og slanne!)
Gridtes: Gris
grimse: Skirn, lidt beskidt
Gromse: Uklar
Grau eller groow: Har mange betydninger:
- Grau: Grav
- Grau: Grøft
- groow: Det var fantastisk (dæ wo da groow)
- grow fin: Meget fint
- grow grov: Meget groft
- grow ledt: Meget lidt
- han blev grau: Han blev ondskabsfuld, tarvelig
- han er moj grau: Sværlemmet, groft bygget
- det er grow: Det er groft
- det er en grau jen: En værre en
- grau snell: Meget morsomt
- grau døgte: Meget dygtig
- graukant: Grøftekant
Grromm: God, storartet
grue: Gruekedel, stort jernkar til at opvarme vand i
grunker: Penge
grysle: Gruelig
gryssen: Ganske lidt (et gryssen salt)
græwwefedt: Fedt med små runde kødrester
grøen: Grøn
Grøen: Grøn
Grådunde: Halvsnavset
Guel: Gul
Gysser: Penge
Gywt: Gift
Gæe tæ præst: Går til konfirmationsforberedelse
gæe, gån: Går, gået
Gællewæ: Kastreret ged, bruges også som skældsord for en uduelig mand
gøe: Gjorde
gøej: Gjort
Gøe gjern det: Plejer at gøre
gøe: Gjort
gøsset: Muggen (saft kan være gøsset)
Gårne: Gartner
Gaawe: Gaber

H

Hae: Hare
Hae æ drist tæ: Har modet til
Hae æ nænd tæ: Et ”horn i siden på”
hae, haje, hae haj: Har, havde, har haft
Haeeknag: Harknag, østligste bydel af Ballum
hal slaw: Hjerneblødning (overlever ofte)
halsklue: Halstørklæde
Ham-ben: Knæhase (do ska hae æ hamben gøe reen)
hamborgmelme: Brød og kage sammenlagt med sukker imellem
Hansper: Ribs
hasp: Krog
haspet: Låst
haweflocke: Havregryn
hawwe: Kan lide
hawwe æ æt: Kan ikke lide
hawwers: Sjovt
heddevigge: Fastelavsbolle
Heee: Hede
Heede: Hedder
Heel: Hele (Heel mit liv = hele mit liv)
Heel: Heler, læger
Heelawten: Fyraften
hel slaw: Blodprop (dør ofte)
henwecke: Henkoge
Himstegims: Dibbedut
Hjallere: Sjusket
Hjansler: Håndterer
Hjoermoe: Jordemor
Hjuler: Karetmager
Hoej: Hoved
Hoes: Strømper
Hoggen ren: Landbrugsejendom uden besætning og inventar
holde: Beholde
Howe (æ howeer it): Jeg kan ikke lide
hows: Huske
Hugges: Hus
hugt æ grejs: Slået græsset
huje: Lege, gøre noget tumbet (huje i æ senge)
humple a`stej: Går på bedste vis
humple: Ujævn
Hungere: Sulten (æ æ så livhungere = jeg er meget sulten)
hungerwun: Hungervognen (landmænd kører med ”æ hungerwun” når foderet er sluppet op)
Hwekaeg: Franskbrød
hwerjen: Alle
hwie: Hvid
hwinne: Hvornår
hædt: Hed
Hæwe: Højer
Hæænde: Hænder – legemsdel
Høk æ ledt: Ryk dig lidt
Hønswie: Hønsetråd
Hønswræwwel: Hønserede
høs: Hører sig til
håewe: Håber
haandbåend: Hanebjælke
haaene: Har håndelag

I

I æ straeg: I hastværk
Igjemmel: Igennem
ilaw: Da, dengang
Ildskovl: Fejebakke
ilywwel: Alligevel
Imeld: Imellem
Imell: En gang imellem
Immervæk: Igen og igen
Indhalen: Nævenyttig
ingen zweck: Ingen betydning
isterbånd: Medisterpølse
i suue: I citron/eddikegele, fx ål i suue

J

Jamsk: Træt, uoplagt
jaske: Træt
jawn: Netop
Jawwer: Jager
Jegt: Gigt
jen: En, et
jen o`æ dekkel: Bank, have noget tærsk
Jenogtyew: 21
jewwer: Ivrig, hurtig
Jueldawe: Juledagene
Juelgjawe: Julegaver
Jueltræe: Juletræ
Juks: Bøvl (nauwe juks = noget skidt)
Jæge: Eger (cykeleger)
Jæmgo: Uldstof
Jøest: Høste
Jøestgrøej: Eftergrøde
Jøstrand: Østerende, nordøstlig bydel af Ballum
Jøøesten for: Øst for
Jåb: Frakke

K

Kaet: Kan ikke
kaeg: Franskbrød
Kalgo: Have
Kalgodieg: Havedige
Kalgoloeg: Havelåge
Kandidel: Rask, kvik (modsat utilpas og dårlig)
Katun: Bomuldsstof med påtrykt mønster
Karl: Landbrugsmedhjælper, mand
Kastenwun: Vogn med træhjul uden fjedre
kawringer: Tvebakker
kawwerank: Rask
Keeg: Kiggede
Kejte: Genert
Kejte: Uvant
Kejthaende: Venstrehåndet
kinkknyst: Kighoste
Kjas: Rod (“lavær okjas i`æ mae” = Lad være at rode i maden)
Kjase: Klæbrig
Kjew a et: Bedrøvet
Kjewt: Sørgelig
Kjuel: Kjole
Kjæp: Kæp
kjærgåer: Kirkegård
Kjærnmjalk: Kærnemælk
Kjøe: Kød
Kjømand: Købmand
Klafisken: Lille ejendom eller hus
Klapning halm: Knippe halm, halmballe
klawwe: Klager
kleese: Klæbrig (æ ka`eg den æ lidt kleese)
klekspapir: Trækpapir
kleppert: En stor person eller dyr (en ordle kleppert)
klojfas: Guttermand, lun og ærlig fyr
Klok: Ur
Klokmager: Urmager
Kloster: Løgumkloster
Klommer: Klodset (din klomme = din klodsmajor, hans klommer i`et = det fifle for ham = han begår fejl)
Klue: Tørklæde
klump: Kød- og melboller (suppe med klump i)
klysteæ: Foretage lavement
klytmager: Tvivlsom håndværker
klytter: Småreparerer
klæe: Tøj
klæeg: Speciel engjord ved Vadehavet
klæeggaaf: Huller, hvor der er gravet klæg
klæwwe: Klæber (Hæwe klæwwe = Højer klæber)
knapawte: Lige derefter
knapgaf: Knaphul
knawle: Knap nok
knawpanne: Tordenflue
knebkaege: Ballummer knebkaege (stor småkage med sirup, der kun bages til jul)
Knejt: Knægt
knewre: Snakke
knewse: Nøjeregnende
knibber: Tøjklemmer
kniewe: Mådeholden (det samme som fedte, næere)
Kniks: Neje
knippel: Rigtig godt (knippelgod)
knoest: Kageende
Knotten: Utilfreds
knyste: Hoster
knæben: Underben
knæpkaeg: Sirupskage til jul (stor småkage)
Knåeg: Knogle
Koeld: Kold
Korre: Forskel (det korre æt moej)
Korre æt møej: Forskellen er ikke stor
kokkemand: Mand med for meget selvtillid eller hanekylling
kolk: Dam
Korr: Kurv
Kort for æ`hovej: Afvisende
Kosk: Kudsk
Kraem: Håbløst bøvl
krath: Rode
Krawty: Kravetøj
Kre: Kreatur
Kredd: Køre (kredd mæ æ kreddbae = køre med trillebøren)
Kredle: Tvæe i moe (utilfreds, modsat, vrøvle eller besværlig)
kredtbae: Trillebør
krie: Kridt
krikke: Hest (æ krikke = heste) eller krikand
Krymbe: Kryber (æ tøj dæ hænge i æ skaf o krymbe = tøjet er blevet for lille)
Kryngle: Krøllet
Krywwe: Kryber
Kræ: Kreaturer
Krææmtoort: Cremetærte, sønderjysk bagværk
kræmer: Handelsmand
Kræwwel: Kravle
Kræwweld: Kravlede
Krøet: Krabat, livlig fyr
Kuen: Kone
Kvolme: Ryger, oser
Kwost: Børste
Kvorn: Korn
Kworns: Meget lidt
Kyt: Smi’e, kast
kyt buld eller tyt buld: Spille med bold
kælle: Ustyrlig
køe nee: Overkørt
køef: Købe
køeken: Køkken
køen stue: Storstue
køjt: Købt
køks: Kogekone (do må alle last en warm køks = du skal aldrig genere en kogekone/husmoder, der serverer rygende varm mad)
køre galejads: Køre galt
køssen: Forskækket
køwer, køjt: Køber, købte
kåem: Kam
kaaeboest: Karbørste
kaaert a´: Rengjorde

L

Ladde: Brædder
Lallere: Løssluppen
Las: Læs (et las tørr = et læs tørv)
Law klæe: Sæt tøj
Lawt: Loft
Lawtgaff: Loftsluge
lawte: Lugter
lawwe ham godt: Godt håndelag, velegnet til
leergaef: Huller, hvor der er gravet ler
lei: Led, låge
leigaf: Lågeåbning
Leipæl: Ledstolpe
Leit pon de Rico: Noget bras
Lejt: Leget
leks: Lektie
Lenne: Smidig
lerkener: Tallerkener
Lerre: Tom
liem: Kost
liemskawt: Kosteskaft
Litterpot: Litermål
lo: Lade
loeg: Låge
lommdug: Lommetørklæde
lommklue: Lommetørklæde
Longs: Af sted
lonnike: Lun
lot: Lukket
lowegge: Luffer
lowt: Loft
lu: Hue
lugges: Lus
Luegt: Luget (Hans stjenbro wo godt luegt = Hans brosten var fint luget)
Luek et raj: Luge en række
Luskefas: Snedig, tænksom person
lybbølser: Lerkugler (vi legede med lybbølser)
Lyesrøe: Lyserød
Lygge: Lunken (æ kedel æ lygge)
Lysne: Lyner
lyw: Liv
læændest: Længtes
Læe: Stige
Læe: Læder
Læe: Pung
Læk: Utæt
lærling: Ledning
læst: Have råd til
Løes: Læse
Løggel: Nøgle
Løhvend fra æt: Levende fra det
Løjde: Lygte
Løjen: Lodden, muggen
Løjen: Lun (fyr)
Lømmel: Skarnsknægt
løsk: Sortere
Løvvel: Nøgle
løwde: Lørdag
løwde-synde: Weekend
Løwn: Løgn
løww: Leve
løwwend: Levende
løwwned: Et liv
løøs: Læse
Låe: Lo (i Vadehavet)
låej: Lagde
låesk: Løbsk
Laaw klæe: Sæt tøj

M

Magaj på: Forstand, begreb på
maggel: Skrive
makkotrøje: Undertrøje
malleblom: Storkenæb
mandølyng: Jordsandlyng, Rømølyng, hindebæger
Malling: Maling
mandel: Frakke
manne: Mange
Mawnde: Aftenen (Å mawnde = om aftenen)
Mellme: Madpakke
melme: Mellemmad, mellemmåltid bestående af brød og kage og kaffe
melmedaws: Mellemmadstid, tid for mellemmåltid
Mengelee: Ændret, omrokeret
Min mus æ køe øwer o æ ska`se: Min kat er kørt ned på vejen
Mint: Mit
Mjalk å kawringer: Mælk og tvebakker
Mjalk: Mælk
mjol: Mel
mjolbåring/ makaronibåring: Budding af kagerester eller makaroni
Moedder: Mudder
Moeddergaf: Mudderhul
Moeddergolt: Rodemikkel
Moegbae: Trillebør til møg
Moegwun: Mugevogn, møgvogn
Moelskoer: Muldvarpeskud
Mojn: Farvel
mol: Regnbyge
molster: Smuldrer
Moneter: Penge
Monge: Rodet
Mongeri: Trængsel
moppe: Støvkost på skaft til bræddegulv (moppet æ gulv)
mud, mudde, muddes: Kys (et lille kys, eller æt ordnle muddes = et stort kys)
mule: Tvær
mule: Muggen, i gæring
muske: Småregner
Mussenøe: Pebernødder
Musser: Pebernødder
muunde: Mandag
mæ dæ wons: Med det samme, omgående
Mæe: Middag (å mæe = om middagen)
mærkend: Marked
mærser: Tics, ukontrollerede bevægelser
Mæsk: Marsk (need i æ mæsk = ude i marsken)
Mææle: Sur, tvær, utilfreds
møds: Hat
Møenggaff: Møddingsted
møj: Meget
møss: Mus i flertal
måeld: Malet, hakket
måsse: Mås, bagdel

N

Naaggere: Nager
Nagen: Nøgen
naptung: Knibtang
narre: Aftensmad som frokost
narworn: Indbildsk
naue skie: Noget skidt, ikke godt
nawe ralle: Noget skidt
nawe: Noget
nemle: Nemlig
neppe: Fin
niskes: Vaskes let
nooeren for: Nord for
nudde: Lille og sød
næejs: Næse
næerre: Nærig (det samme som fedte og kniewe)
næhned: Hesten, der er nær hånden i et hestespand (modsat frahend, der er “fra hånden”)
næl: Sur, tvær
nøer: Nord (tæ nøer = mod nord)
nøjel: Nøgle
nøjelgaf: Nøglehul
nøks: Stram, utilnærmelig
nåe æ hav æ i æ skjoert ærme: Når havet er i skjorteærmer (i oprør, fx ved stormflod)
nåls garn: Stykke garn

O

Ojt: Råbte
Oppommert: Opsvulmet
Opskåd: Høstgilde
Optollert: Opbrugt
ordnle: Ordentlig, stor
Ornemand: Handelsmand, der handler med orner eller har en ornestation

P

Pakbærer: Bagagebærer
pank: Parat, rolig
passe jawn: Passer nøjagtig
peck: Bøvl
Pedestaler: Pedaler
peeche: Nærig
Pegg å æ døer: Banke på døren
pejs: Sans, rolig og stille beskæftigelse, uden at få noget lavet
Permendikkel: Dims, pendul
pevse: Skidt, lidt dårlig
pi: Underkjole
pialt: Piok, ængstelig person
piek: Pige
Piek i æ hus: Husassistent
Pigwie: Pigtråd
Pikkel a`: Forsvind
pimpe lidt: Får en lille en
pippe: Kikke
pismyrer: Myrer
pissel: Lille stue
Pjaerk: Tøj
pjarke: Syg
pjas: Vrøvl
plaide: Fallit (gå plaide = gå fallit)
Platset: Punkteret
Plusbaus: Knickers
Plåmme: Blommer
Poes: Pose
polt: Et lille stykke stof
poppe: Dukke
pot: Potte
pot: Æ pot til 10 (lille pot – leg med bold med 10 forskellige variationer)
preeg å: Pege på
prejt: Pegede
primmel: Primula
Præestkuen: Præstefrue
Prægle i æ fingere: Stikker i fingrene pga. kulde
prægle: Strikke
præglstikke: Strikkepinde
Pudser: Hjemmesko
Puds Mari`: Pudse Marie (Hun lavede “pudser” af gamle klude)
Pylletøj: Ængstelig person
pæg: Brugt olie fra maskiner
pægge: Banke på døren
pæg tæ: Nænd tæ (nænd til, dårlige ønsker)
pæll: Udmagret og meget tynd
Pænæffen: Sirlig, akkurat, grundig, nøjeregnende
pøt: Dam
påt: Pløk (til at spænde en landbrugsvogn sammen med traktoren)

Q

R

Raegmaskin: Fjederrive
Raffi: Flot, raffineret
Raggerbil: Destruktionsvogn
ragt: Revet
Raj: Række
Rak-sak: I en snæver vending
Ramse: Kradser (en rams` = en ridse, hudafskrabning)
rangefus: Rydde grundigt op
rap en and: Plukke en and
raw: Rug
rawe: Roer (foder til køerne)
rawe å flæsk: Kålrabiroe i tern med stegt flæsk (En herreret)
Rawekuel: Roekule
Rawerasper: Roeskærer
Rawgal: Rivende gal (Det gæe rawgal ved den hæe stormflod)
ree: Fuglerede
reef: Reb
reefsle: Rebslåer (Boysen-reefsle = Boysen rebslåer, en der flettede reb af bindegarn)
Reen æt: Regner ikke
Reend: Løb
Rend mæ æ liiemstag: Løbe med en halv vind/halv sandhed
Regel æt: Arrangere
Rejshøtt: Rejsegilde (sønderjysk skik med vimpler og kroner ophængt på spærene på et nyt hus)
Rekte: Rigtig (et rekte køen bild = et meget smukt billede)
rendend: Rendende
Rief: Ribe
Riel: Ri
Rik æ fenne: Indhegne marken
rimle: Rimelig
Riste æ`seng: Reder sengen
Robs: Pludselig
Romple: Uroden (en værre rompelree = et slemt roderi)
Ronnewæ: Vædder
Ropp op: Råbe op
Roppe å: Jager på
Roppskaut: Højtråbende eller person der blander sig i alt
Rotmand: Person, der udleverer rottegift
rædele: Afskyelig
ræjjn: Regne (æ ha`ræjjn å æt = jeg har regnet på det)
Rændeerp: Randerup
Ræppe: Bøvser
Ræwstæwl: Lårstøvler
Rø: Rød
røggel: Lægge rygning på stråtag
røjt: Røgte (staldarbejde)
Røjtetøj: Staldtøj
Rømpling: Større kalv
Røøe: Rødder
Røøeg: Røg

S

Saae: Græstørv
Saft: Marmelade
Sakke: Synker
sanset: Repareret
Satt: Mæt
Sawe: Sover
Sawet: Sovet
Sawt: Sagtens
Sebbe neb: Langsom person
See lidt wessen ue: Ser dårlig ud
Seef: Sæbe
Seefspåen: Sæbespåner
Seen: Set
Seen: Ko i goldperioden
Sejler: Sadelmager
Sejs: 6
Sejsten: 16
Sengety: Sengevask
senne: Kvikgræs
serre, såed, ha såt: Sidder, sad, har siddet
Sewern teit: Bandeord
Sewern: Bandeord
sie, såej: Siger, sagde
Sinne: Rosiner
sinne: Stille, rolig
Sinne nå: Rolig, rolig
sjal: Alene
Sjangfillegaj: Fint
Skaefkruk: Krukket person
Skaff: Skab (æ skaff = skabet)
Skaffer: Overordnet tjener ved større fester, toastmaster
skamle: Trist, synd, beklageligt
skanker: Ben
skarnworn: Skadefro
skarnwornheede: Drengestreger
skase`: Landevej
skat: Kortspil
skawe sæ: Skaber sig
Skawl: Skovl
Skeee: Sker
Skejsere: Penge
skejt: Skøjte
skejter: Skøjter
Skidt: Dårlig, syg
Skie: Ikke godt
skiern: Beskidt
Skikket: Sendt
skilderier: Billeder
skinde pris: Lav pris
Skoel: Skole
skoelmeste: Lærer
Skoety: Fodtøj
skok: 6, 8, 10 eller 12 neg stående mod hinanden i skok. En skok/at skokke
Skorre-morre: Kludder
skorre: Lidt itu (en skorret kop = en revnet og hakket kop)
skorrehat: Svamp
skovl: Fejeblad
skovl: Udskældsord
Skrammel: Skidt, “2. Klasses”
skrammelgaf: Losseplads
Skranneæ: Grine
skrawer: En lille skrawer = en lur
skrauer: Høje side til høstvogn
skrek: Skubbe (skrek dæ lidt = flyt dig lidt)
Skrrår: Skråede, fx over vejen
Skrråår: Skråede (nikotinholdig lakrids)
Skrøwle: Skrøbelig, ofte syg
Skryl, skutter sig: Utilpas
skrywwe, skrøw, ha skrøwn: Skriver, skrev, har skrevet
skustert: Hjemmegjort arbejde/nødtørftig reparation
Skæerbæk: Skærbæk
skældebasse: Skarnbasse
Skærwinsel: Slags kortspil
skøgh: Skygge
skådt æ døe: Låst døren
skådt: Låst
skåer: Låse
Skaast: Skast
slanne: Slandret eller ranglet
slannere: Ranglet
slaw i æ boe: Ekstra bordplade
Slaw: Snu, snedig (en slaw karl = en snedig fyr)
Slawde: Slagter
Slawden: Slagtet kød, oftest grisekød
slawwere: Savle
sledt nee: Nedslidt
slejt: Ren (dæ wo som slejt wæ dem = der var meget ren)
Slipæwer: Striktrøje uden ærmer og krave
slown æ grejs: Slået græsset
slæef: Dæ æ et slæef = det er et stort stykke arbejde
slæef: Slæbe
slææe: Slæde
Smakt: Smagte
Smal Hans: Være fattig
Smej: Smed
Smieær: Smedie
Smøblom: Ranunkel
Snakke fin: Samtale på rigsdansk (så godt som en sønderjyde nu kan dette)
Snallere: Nusset, beskidt
Sneklok: Vintergæk
snel: Sjov
snelgen: Lille stykke
Snert å: Tæt på
Snell: Morsom, dejlig (I ha`e æt ejsen snell = I har det ellers sjovt) (Dæ wo da snell = det var da godt)
Snewelsaus: Messingsaks til at klippe vægen af stearinlys med
Snille: Fuld
Snillerere: Beruset
Snodde: Forkølet
Snutte: Fræk
Snøfel: En snøfel = ondskabsfuld person
Snøk: Snuse
Snøwelbrand: Sinkedus, dryssende person
Snøvler: Går langsomt
Snøvle: Taler uklart
Soel: Solgte
Soern: Sådan
som slejt: Pinlig rent (det wåe som slejt = det var som slikket)
Soppwisk: Suppeurter bundet sammen
Sorre: Strandvejbred
Spandboest: Spandbørste (børste til at vaske mejerispande/mælkejunger med)
Spiel buul: Spillede bold
Spiel: Spillede
Spirrevip: Splejs
Spolt: En spolt = en der er fuld af løgn
Sprarr og wraar: Roder meget
Sproch: Sprog
sprraddr: Roder (mundheld: det går den vej æ høns de sprraddr)
Spaaj: Spade
Spånd: Spandt (med spinderok)
spåse: Sjovt
stabejs: Usympatisk fyr
Stakater: Penge
stammeser: Glansbilleder
Stap –i-bog: Bog til leg med glansbilleder (at stoppe i bog)
Starut: En mærkelig fætter
Stej: Hudskrabning (et sælle stej = sår eller hudafskrabning)
stel: Aksel
stellenan: Aggewas, besvær
stjaf, stjawe: Selvoptagen, vigtig pige eller indbilsk person
stjawend: Dryssende
stjamp: En stjamp = en ængstelig person eller pjok
stjambe: Småtosset
stjenbro: Brosten
stjern: Bymidte
stjern: Pande
stjert: Vognstang
stjunker: Lugter
stoesnuer: Storsnudet
Stold: Stald
Storkblom: Storkenæb
Stormbaws: Overtræksbukser
Strage: Ofte af sted (U`e å strage i Tønder = ude at ose i Tønder)
stregel: Strigle
Strew æ ledt: Skynd dig (Æ ska stræw hjem = jeg skal skynde mig hjem)
Striks: Egenrådig
strippese: Strømpebånd
Striwwe: Striber
Stump: Lille barn
Stumpes: Lille barn
Stumbe: Kort (Æ kjuel den stumbe = kjolen er for lille)
Stuun: Time (en stuun = 1 time)
Stuunsti: Times tid
Stymle: Går dårligt
Strøggen tørv: Proces ved tørvefremstilling (ref. Cath. Sørensens båndoptagelse)
Stæwl: Støvler
Støbsel: Stik, fx telefonstik
støp: Bakke, gå tilbage
støn: Stønner
suue: Sur (i suue, fx ål i suue)
suerib: Surrib (sønderjysk specialitet til jul, ribbensteg kogt i eddike og laurbærblade)
sumporne: Muddergolt, wradderrøv (sjusket person)
svesktoort: Svesketærte (sønderjysk bagværk)
svindend: Svin
Swedde: Strikket trøje
swille: Dose, dosle, svimmel
swinner: Griser til
swom: Svømmede
swort: Sort
Swort supp: Blodsuppe
Syllere: Sygelig, pyldret
syltwost: Grisesylte
synde: Søndag
Syndemark: Søndermarken (Ballums sydlige del, dvs. Lademark, Buntje, Nørhus, Rejsby og Koldby)
Synden for: Syd for
Syramfesup: Syresuppe
Syslet: Gjort ren
Syste: Syerske (Didde Syste = Didde, der er syerske)
Syæg: Syg
Syægplejersk: Sygeplejerske
Sælle: Sølle, dårlig (Æ æ så sælle i daw = jeg er så dårlig i dag)
Særk: Kort undertrøje
Sæwer: Sover
Søde: Lille søde (kæleord til børn og kvinder)
Søgenjuel: Dagene mellem jul og nytår
Så`en femse jen: Sådan en lille en
Sååere: Sorg
Sååere: Saltplante, der gror ved Vadehavet, som bruges til stuvning (sååerekål)

T

Taek: Tag
Tach: Tagrør
Tael: Kaldte
Tall: Kalder
talle: Fede
taask: Taske
tawe: Taber
tein: Taget (Æ hae jawn tein = jeg har netop taget)
tek: Leg, hvor man løber efter hinanden og rører med ordet “tek”
temle: Temmelig
tev æ lidt: Bi lidt, vent lidt
Tidt: 10
tiesde: Tirsdag
tille: Tidlig (øgenavn til ung mand omkring 1900: Hans-Peter tillefae!)
tisgaf: Gylp
tokke: Dum, evnesvag
tokkefas: Mindre begavet person
tokkenok: Dum fyr
tolle: Skikkelig, tålmodig
tombe: Tosset (Han er hel tombe i daw = Han er hel tosset i dag)
Tonyste: Rygtaske
Tooert: Tærte (sveske eller cremetærte)
Torne: Tordner
torsde: Torsdag
tot: Tækket (got tot = fint tækket med strå)
totter: Tæer
towle: Skør, tosset
Treede: 30
Treppe: Trippende gang (han er et gammel trep = langsom, besværlig gang)
Trien: Træder (Han trien ordle i æ pedestaler = Han trådte godt i pedalerne)
Trillerd: Trillede
Trillbae: Trillebør
Trisse: Lunter
Troldblomm: Mælkebøtte
Trææsk: Træsko
Tråeg: Træg (Wo kae æt lewned da wæe tråeg = Wo kae æt lewned da wæe tråeg)
Tuch: Tørklæde (mest oversættelsen fra tysk: dug = tørklæde)
Tue: Græstot
Tuue: Rør under vejen i et vandløb
tunde: Skør, original, sjov, spøgefuld
tusle: Purle, uordentlig (f.eks. håret)
tut bom: Kræmmerhus med bolsjer
twæer: Tvær, kværulant
ty tæ: Bede om
tyer: Købte (tyer æ unnen = købte middagsmaden)
Tyew: 20
tylle: Drikke
tynd i æ liv: Diarre
tyt buld eller kyt buld: Spille med en bold
tæegg, tæegge, tæeggt: Tigge, tigger, tiggede
tæ gawns: Nyttig, til gavns
Tællert: Snittede
tændt: Tænkte (Mundheld: Do meen og do tændt og do skee så det strent!!!)
tæring: Formodenlig kræft
Tæw æ lidt: Vent lidt
Tøekorr: Tørvekurv
Tøerkass: Tørvekasse
tøs, tøt: Synes, syntes
tøsde: Tørstig
Tåål: 12

U

Udrye: Forslår ikke (pengene er udrye)
Ue å rik: Ud og sætte hegn op
Ueewiddes: Udvist
Ugemytle: Uhyggelig
Ugge: Ude
Ulle: Olie
Ungkre: Unge kreaturer
Unle: Underlig, mærkelig
unnen: Middagsmad (varm mad bestående af kartofler, sovs og kød)
Unnekjull: Underkjole
urimle: Urimelig

V

Vaggel: I tvivl (han vaklet = han var i tvivl)
Vaggelsinne: Vægelsindet
Vande: Mangler
Vandløsning: Større vandfyldt grøft
Vandtid: Højvandstidspunktet (Winne æ æt vandtid = Hvornår er det højvande?)
vaskrum: Bryggers
vat: Værd (æt møj vat = ikke meget værd)
weck hen: Henkoge
weckglas: Henkogningsglas
weckkedel: Meget stor gryde til at koge henkogningsglas i
weentue: Græsart på en fugtig græsmark (vokser i små buske)
Veerl: Et lille træstykke med et søm midt i, så træstykket kan dreje rundt som lukkemekanisme
Weks: Skocreme
Vestrand: Vesterende (sydvestlig bydel af Ballum, hvor kirken er bygget)
vildmandsværk: Skør handling
Vildsom: Forvirret
Villere: Sjovere
vinne: Vindue
Violet: Lilla
vist en krag`: Slå en koldbøtte
vringle: Vægelsindet

X

W

Weesten for: Vest for
Weckkedel: Henkogningskedel
Weckglas: Henkogningsglas
weks: Skocreme
wekset æ sko: Smurt skosværte på skoene
Werle: Hvirvler (dæ werle om æ hjørn)
Wie: Hvid
Wie: Tråd
Wielt: Ville ikke
Winde: Vinter
winne: Hvornår
Wo: Var
Woet: Var ikke
Wojsle: Stor (fx for stor størrelse)
wommel: Ulækker
wonskæen: Skæmmer, er grim
Won tæ: Vant til
wonsde: Onsdag
worm: Orm
worn: Horn (fx koworn = kohorn)
wost: Ost
Wraeri: Roderi
Wraerr: Roder
Wraks: Ukurant
wrejn: Sur, tvær
wrejn unger: Klejner (pga. wrejn = vreden)
wriestelle: Indvendinger
wronglaw: Ribkant
wryllere: Vrimler
wræel: Hylede, græd
Wræwwelvild: Rådvild (kan ikke finde reden, se hønswræwwel)
wuen: Vogn
wuenskue: Maskinhus
Wuggen: Vogn
Wunle: Underlig
Wæeg: Vægge
wæel: Vælge (do ska`wæel naue)
wæel: Valgt (han er wæel tæ æ post)
væer: Bliver (æ væer wæ dæ = Jeg bliver hos dig)

Y

Ye: Øje

Z

Æ

Æ han poste: To damer, der boede sammen og var postbude
æ hææst: Hestene
æ høns piege: To søstre, der drev hønseri
æ kjul den sjakke: Kjolen er ulige sømt op
Æ: Jeg
ærk: Eddike
ært og røe: Ærter og gulerødder
æsle å: Pukler på, arbejder på
Æt møj å gøe mæ: Få midler til rådighed
Ætteråe: Efterår
Æweele: Æbler
æwerbukken å: Kom bag på
æwl: Jeg vil
Æwn: Øjne
Ææeg: Æg

Ø

Øest: Mås (løjt lieg ø øest = løft lige enden)
Øjt: Ødelagt
øve, øeft: Råber, råbte
øwwer: Over

Å

Ået: 8
Åljen: Alene
ållam: Hunlam

Sønderjysk Ordbog – Få Hjælp til at Oversætte og Forstå Sønderjysk Dialekt

Har du brug for hjælp til at oversætte sønderjysk dialekt? Vores sønderjyske ordbog er skabt til dig, der ønsker at forstå og bruge de sjove og unikke sønderjyske ord og udtryk. Sønderjysk dialekt rummer en lang række udtryk og vendinger, som kan være svære at forstå, hvis man ikke er lokal. Med vores sønderjyske ordbog kan du hurtigt finde betydningen af ord som “mojn,” “fisseman” og “knepkage” og få indsigt i, hvordan du bruger dem korrekt.

Hvorfor bruge en sønderjysk ordbog?

En sønderjysk ordbog gør det nemt at oversætte og forstå dialekten, som er en vigtig del af Sønderjyllands kulturarv. Uanset om du er lokal og ønsker at holde sproget i live, eller om du blot er nysgerrig og ønsker at lære mere om dialekten, er ordbogen en sjov og informativ måde at dykke ned i de sønderjyske udtryk.

Hvad finder du i ordbogen?

Betydning og oversættelse af de mest kendte sønderjyske ord og udtryk.
Eksempler på, hvordan ordene bruges i daglig tale.
Trivia om de lokale traditioner og kulturelle nuancer, der gør dialekten unik.

Oplev Sønderjylland gennem sproget

En sønderjysk ordbog giver ikke kun hjælp til oversættelse, men også indsigt i den lokale kultur. Sønderjysk dialekt er fyldt med humor, historie og charme, som du nu kan opleve på en let og tilgængelig måde.

Gå på opdagelse i vores sønderjyske ordbog og få en unik forståelse af Sønderjylland gennem sproget. Ordbogen er perfekt for både lokale og alle, der vil lære mere om den danske dialektkultur.